DigiTek Christian

Eksempel fra min undervisning på elektrikeruddannelsen Eleverne skal producere en elektrisk styring, og i den forbindelse oplever de fleste elever fejl. Disse fejl betyder ofte at styringen ikke virker efter hensigten. Ved at give eleverne feedback i denne situation, i stedet for at give dem løsningen, kan man støtte elevernes lærerproces, da de her reflektere over deres fejl og mulige løsninger. Opstilling efter Hatties model Feed up "Du skal fremstille en elektrisk styring" Feed back "Du har lavet en elektrisk fejl i din styring" Feed forward "Brug forskellige farver ledninger, så du kan kende forskel på dem" Feedback ved hjælp af Google Forms Indlæser...

Transfer er overførslen af viden, færdigheder og kompetencer mellem skole og praktik. Denne overførsel kan deles op i 2 områder. Nær transfer, som kan beskrives som træning i konkrete færdigheder som direkte kan benyttes i praktik situationer. Fjern transfer, som kan beskrives som viden, som benyttes i en anden sammenhæng i en praktik situation.

Dette er en video om differentiering, redigeret med intro, outro, klip og musik.

Differentiering kan ifølge Klafki deles op i to hovedkategorier. En ydre differentiering, som også kan ses som en elev differentiering. Eleverne opdeles i grupper efter hvilke forudsætninger de har (homogen sammensætning). En indre differentiering, som kan ses som en differentiering af undervisningen. Eleverne opdeles i grupper hvor der er fokus på at hver elev har en individuel rolle (heterogen sammensætning). I kravet om differentiering i erhvervs uddannelserne, er det ikke udspecificeret hvilken form for differentiering der er tale om. Hvis vi tager udgangspunkt i at alle elver skal blive så gode som de kan.

Dette indlæg omhandler hvilken didaktik der vedrører brug af videoer i undervisningen. Jeg prøver at forklare mine overvejelser i denne video: Videoer som denne kan sjældent stå alene, og bør derfor kombineres med andre metoder, for at fremme læring hos de lærende. At se en video fra ende til anden, frembringer ikke det samme som det gør at arbejde med indholdet i en video. Derfor kan det være en fordel at lave videoer som en del af en større opgave eller projektarbejde. Videoer kan både benyttes som videoer som skal ses som en del af undervisningen, men de kan også benyttes som et redskab for eleverne. Denne video kan ses her:

Hvem er jeg? Hvordan kan jeg bruge videoer i undervisningen? Den kan også findes her:

2D stregkode, som kan benyttes til at lave forbindelse mellem den virkelige verden og den digitale verden. De kan også benyttes til at lave en samling af videoer. f.eks som herunder en guide til opsætning af rapporter i word. https://www.qr-code-generator.com/

Padlet kan beskrives som en internetbaseret opslagstavle. Når der er oprettet en padlet, kan alle med det rigtige link, tilføje materiale. I min undervisning kan padlet bruges som hjælpemiddel til kollaborativ undervisning. Eleverne kan arbejde efter et fælles overordnet emne, og de kan hele tiden følge med i hvad de andre er noget frem til. En anden mulighed med padlet, er fælles brainstorm. For nogle elever kan det være svært at komme i gang med en opgave, og det kan muligvis hjælpe at arbejde sammen omkring nogle ideer. Padlet giver også mulighed for at alle der tilføjer materiale til opslagstavlen, kan være anonyme, hvilket kan give plads til elever der ellers ville holde sig tilbage, af frygt for at fejle. Alt i alt er padlet et godt værktøj som kan bruges i mange forskellige situationer. Det er nemt at bruge, både for lærer og elever.

Thinglink giver mulighed for at samle en række informationer, og præsentere dem for eleverne på en måde hvor de selv kan integrere. I min undervisning kan jeg bruge thinglink, som redskab til at formidle en sammenhæng mellem forskellige informationer. I eksemplet herunder benytter jeg et billede af et måleinstrument hvori der er gemt oplysninger om relevant lovgivning, til den pågældende måling. Der er også henvisning til en video hvor der forklares hvordan denne måling udføres. https://www.thinglink.com/scene/1179387582195171331 Samtidig kan thinglink også benyttes som et refleksionsværktøj for eleverne. I stedet for at jeg som underviser bruger thinglink som præsentationsværktøj, kan det samme projekt omkring måling på elinstallationer være en opgave eleverne skal løse. Eleverne kan få til opgave at fortage en række målinger og tage billeder af hvad de gør under vejs. Herefter kan eleverne lave en thinglink hvor de viser hvilke målinger de har lavet, hvordan de har gjort det

Jeg oplever at mine elever nemt bliver distraheret af deres smartphone. Jeg vil gerne undersøge hvordan jeg har fange elevernes opmærksomhed. Eleverne har konstant adgang til resten af verden. Som underviser konkurrere jeg med verdens førende virksomheder, som Facebook, YouTube, SnapChat og Netflix om elevernes opmærksomhed. Hvordan Ved hjælp af variation i undervisningen, mange skift i løbet af dagen. Produktet kan være et digitalt undervisningsforløb

Overordnet opgave Definer digital dannelse i EUD (hvad, hvorfor?) Beskriv udfordringer med at skabe betingelser for digital dannelse i EUD-undervisning (hvordan?) Udtrykket digital dannelse har gennem de sidste år gennemsyret uddannelsessystemet, men hvad dækker begrebet over i en erhvervsuddannelse? Det er vigtigt for fremtidens samfundsborgere at kunne begå sig i et samfund som er under forandring. Det er ikke længere nok at have digitale kompetencer, men mindst lige så vigtigt at have en social forståelse og kunne begå sig hensigtsmæssigt i en kompleks digital verden.

Digital dannelse, omhandler kommunikation via digitale medier. Der drejer sig om at lære at eleverne at kommunikere med hinanden og resten af omverdenen på en hensigtsmæssig måde.

Dagen i dag omhandler dannelse og udvikling i samfundet. Case opgave Den teknologiske udvikling de seneste 10 år har medført enorme ændringer i den måde vi kommunikere på. Udbredelsen af internetopkoblede enheder, sammen med introduktionen af sociale medier, har givet uanede muligheder for at udveksle informationer på tværs af tid og sted. Denne nye måde at udveksle informationer på, har givet en række fordele, i forhold til undervisning. Læring behøves ikke længere at tage udgangspunkt i, underviseren som formidler af informationer, da en langt større viden er frit tilgængelig på intetnettet. Sammen med fordelene der er kommet med denne udvikling, er også kommet en række ulemper. En konkret problematik som jeg oplever i min undervisning, er at eleverne kan opleve det uoverskueligt, når alt denne information er tilgængelig for dem hele tiden. Den første del af denne problematik kan bestå i hvor de skal  starte deres informationssøgning. Næste del består i en ukritisk tilgang t